Rasmus Seebach Follow

Du er ikke som folk er flest,
og jeg ikke helt normal.
Vi er ligesom hund og kat,
og tit, så ender det galt.
og jeg kan ikke forstå,
hvorfor vi har så travlt.
med hele tiden at få ret,
jeg tænkte i dag,
da du gik, midt i et skænderi,
hvad nu hvis, det sku' end,
og du ik, kommer hjem.

Jeg kan ikke gå i seng,
jeg kan ikke finde ro,
jeg kan ikke lade det hænge,
Der noget du skal vide før solen går ned,
for hvad nu hvis i morgen, aldrig kom,
og jeg ikke fik det sagt, før natten faldt på.
Oh oh
og jeg lod det gå,
oh oh
natten den falder på,
oh oh
jeg kan ikke lade det gå,
åh åh
Jeg kan ikke lade det gå.

Jeg fatter ikke hvad,
det er vi skændes for,
gør både ondt på dig og mig
og hvem vinder så,
så stod vi der igen,
jeg husker ikke engang,
hvem af os fik det sidste ord.

Jeg tænkte i dag,
da jeg gik, midt i et skænderi,
hvad nu hvis, det sku' end,
og jeg ikke kommer hjem.

Jeg kan ikke gå i seng,
jeg kan ikke finde ro,
jeg kan ikke lade det hænge,
Der noget du skal vide før solen går ned,
for hvad nu hvis i morgen, aldrig kom,
og jeg ikke fik det sagt, før natten faldt på.
oh oh
og jeg lod det gå,
oh oh
natten den falder på,
oh oh
jeg kan ikke lade det gå,
åh åh
Jeg kan ikke lade det gå.

Jeg ved at jeg kan være stædig og stolt,
men nu hvor din plads i min seng er kold,
og dagens sidste lys det faider ud,
ved du overhoved hvor meget det er
jeg egentlig elsker dig,
Nej, nej.

Jeg kan ikke gå i seng,
jeg kan ikke finde ro,
jeg kan ikke lade det hænge,
Der noget du skal vide før solen går ned,
for hvad nu hvis i morgen, aldrig kom,
og jeg ikke fik det sagt, før natten faldt på.
oh oh
og jeg lod det gå,
oh oh
natten den falder på,
oh oh
jeg kan ikke lade det gå,
åh åh
Jeg kan ikke lade det gå.